Søndergade 44, 1., 8100 Århus C

Email: ph@aarhusjura.dk

Tlf.: 86138200



      JURIDISK KONTOR

      Søndergade Århus ApS

                                                                                      


Samarbejdsaftale


Mellem advokaterne Dorte Wier, Tage Siboni og Advokatkontoret Bruuns Gade ApS er indgået flg. aftale med virkning fra den 1. september 2014.



§ 1


Vi har aftalt at samarbejde således at vi gensidigt loyalt bistår hinanden i vores daglige virke, og således at vi kan gennemføre fælles markedsføring af vores respektive advokatfirmaer.


Der er tale om et praktisk samarbejde, og det indebærer således ikke nogen gensidig økonomisk hæftelse. Dette oplyses, når vi orienterer udadtil om vores samarbejde ved anvendelse af betegnelsen ”kontorfællesskab”.


§ 2


Vi står til rådighed for hinanden med hensyn til gode råd og bistand vedr. jura, it, lån af mødefaciliteter etc.

Evt. fælles markedsføring aftales konkret fra gang til gang, hvis det indebærer særskilte udgifter.


§ 3


For advokaterne Dorte Wier og Tage Siboni har vi aftalt at anvende fælles brevpapir med betegnelsen ”Wier & Siboni”. Vi har desuden aftalt at anvende en fælles hjemmeside under samme betegnelse. Advokatkontoret Bruuns Gade Århus ApS har sit eget brevpapir og hjemmeside. Det oplyses dog på begge brevpapir og hjemmesiderne, at Dorte Wier, Tage Siboni og Advokatkontoret Bruuns Gade Århus ApS er i kontorfællesskab.


§ 4


Samarbejde om konkrete sager kan ske ved a) henvisning, b) samarbejde om sager med aftale om deling af salær samt c) udførelse af konkrete opgaver til en konkret aftalt pris.

 


§ 5


Samarbejdsaftalen er ikke til hinder for, at der også samarbejdes til anden side på en måde, der ikke hindrer fortsat opfyldelse af denne aftale.



§ 6


Samarbejdsaftalen indebærer, at vi ikke modtager sager, hvor vores klienter ville være i en interessekonflikt med hinanden. Med henblik på at undgå sådanne situationer, har vi aftalt retningslinjer, der vedlægges denne aftale som bilag.


§ 7


Aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel til udgangen af en måned.


Advokatfirmaet Bruuns Gade Århus ApS , CVR. nr. 35036393, bankoplysninger: Reg. nr. 2805, kontonr. 34969 83598

Copyright © All Rights Reserved